Argento

 

 

  Racestandard

 

 

 

 

 

 

  Billedgalleri

 

 

 

 

    Forside

    Nyheder

     Snoopy
    Links

Racestandard

Størrelse:

En berner sennenhund er en stor hund, det er ikke til at komme udenom. Hannerne er som i de fleste racer større end tæverne. Skulderhøjden på en han er 64-70 cm. Mens tæverne holder sig til en skulderhøjde på 58-66. 

Temperament: 

Berner sennen er generelt en meget rolig hund, som passer perfekt til børn. Overfor andre hunde kan den dog være dominerende. Den kræver ikke flere kilometers motion, men samtidig skal man heller ikke undervudere dens behov på dette punkt. Jeg vil sige at berner sennen er i den nemme del af middel i opdragelse. Det er ikke den nemmeste hund at opdrage, men så sandelig heller ikke den sværeste. Den er perfekt til familiehund pga. dens rolige og venlige gemyt overfor alle, både børn som voksne, men samtidig er den en god beskytter og vagthund som, på trods af dens meget venlige udseende, ikke lader nogen komme ind når den skal passe på! Ej heller lader den nogen komme for tæt på dens familie, og bliver nogen for påtrængende er berner sennen lyn-hurtigt på stikkerne! Dog heller ikke forstået på den måde at den angriber ved det mindste, men den knurrer og viser at man skal passe på, for den vil forsvarer hvis det bliver nødvendigt, hvis den føler at dens familie eller andre er i alvorlig fare. Idet hele taget er berner sennen meget selvsikker og frygtløs. (Dette perfekte temperament er en af de grunde til at jeg valgte netop berner sennenracen).

Hovede:

Hovedet er kraftigt. Skallen er set forfra og fra siden kun lidt hvælvet og stoppet er tydeligt, men dog ikke for kraftigt. Pandefuren er kun let udviklet. Ørene er middelstore og trekantede, med lidt afrunding og sidder højt på hovedet. I afslappet tilstand ligger ørerne ned langs hovedet. Øjnene er mørkebrune, og mandelformede med en ikke hængende øjenrand. Alle andre øjenfarve end mørkebrune er diskvalificerene fejl. Snudepartiet er lige, kraftigt og middelangt. Selve snuden er helt sort og må ikke være spaltet. Læberne er sortpigmenterede og ikke for hængende. Biddet skal være saksebid. Halsen er middellang og kraftig og muskuløs. 

Krop:

Kroppen skal være som forholdet 9:10 i forhold til skulderhøjde, og en berner skal heller være lidt kompakt end lang. Brystet er bredt og når ned i højde med albuerne. Skuldrene har en god muskulatur og slutter tæt til kroppen. De er kraftige og lange og skråtstillede, men må ikke danne en for stump vinkel med overarmen. Mellemhånden er fast og næsten lodret stillet. Når man står foran berneren er hele forparten bred, men samtidig lige og parellel. Ryggen skal være fast og lige. Bugen må ikke være optrukket. Lænden skal være bred og kraftig, og krydset skal være let afrundet. Overlåret er kraftigt og temmelig langt, med en god muskulatur, og danner en tydelig vinkel med underlåret. Haseleddet skal være kraftigt og veludviklet. Når man ser på berneren bagfra er bagstillingen lige og ikke for snæver.   

Hale:

 Halen skal være stor og busket, og nå til haserne. Den bæres hængende i afslappet tilstand, men i bevægelse er den i ryghøjde eller lidt højere. Haleknæk og oprullet hale er en fejl.

Poter:

 Poten skal være rund og godt samlet, man skal ikke kun se de enkelte "tæer" når man står og kigger på poten.

Pels:

Pelsen skal være lang og glat eller let bølget. Hvis den er korthåret er det en diskvalificerende fejl.

Farve:

Farven skal være tri. Altså sort, brun, hvid, og det er en diskvalificerende fejl hvis ikke alle farverne er der. Sadelen skal være dybsort, og alt anden farve i sadelen er en fejl. Brystkassen og struben skal have en sammenhængende moderat bred helt hvid aftegning. Hovedet skal være sort med brunerøde "øjenbryn" og "kinder". Derudover skal der være en helt hvid blis, som ikke må nå ud til "øjenbrynene". Blissen skal brede sig ud til begge sider på snuden, og danne aftegningerne på snudepartiet. Snudepartiet skal være helt hvidt i spidsen, men det hvide må ikke gå højere op end til mundvigende. Derudover skal snudpartiet være sort, med de førnævnte brunrøde kinder. Derudover er det ønskeligt at berner sennen har hvide poter, som dog ikke må brede sig for højt op på benene (max midt på mellemfoden) og hvid halespids. Der må ikke være hvidt andre steder på berner sennenhunden, dog tolereres det hvis der er en lille nakkeplet eller analplet.    

Avlsregler:

Avlsgodkendelse sker enten via. Dansk Kennel Klub eller Dansk Berner Sennenklub (Altid et besøg værd!). De er lidt forskellige, men kravene hos begge er at hunden er HD-fotograferet, og det må max. være "C", samt Albue(AA)-fotograferet. Præmieringskravenen er det der adskiller dem. DKK kræver kun én præmie, mindst 2. præmie på en godkendt udstilling. Hos DBSK skal berneren være udstillet med resultat på mindst to 2. præmier, dog mindst to 1. præmier i unghundeklassen, på to godkendte udstillinger med to forskellige dommere. Unghundeklasse og de andre kan kombineres.

HD-Status:

A: Må parres med alle indtil "C"

B: Må parres med "A" og "B"

C: Må KUN parres med "A"

D+E: Må IKKE bruges i avl.

 

AA- Status:

0- Må parres med alle

1- Må KUN parres med "0"

2- Må KUN parres med "0"

3- Må IKKE bruges i avl